nSales kåret som Gazelle virksomhed 2010

nSales A/S er i år blevet kåret som Gazelle-virksomhed af Børsen, til trods for finanskrise og generel nedgang indenfor IT-branchen.

Salgschef Lasse Styner udtaler:
Sidste halvår af 2009 var stærkt præget af finanskrisen, og den generelle usikkerhed i markedet, samt manglende tiltro til forbrugernes købeevne og -vilje.

Til trods for dette, har vi formået at tiltrække nye kunder i en sådan grad at vi, modsat mange af vore konkurrenter, har formået at skabe tilfredsstillende overskud og vækst, som vi stadig kan se resultaterne af her i slutningen af 2010.

Vi oplever en stigende interesse for vores produkter, særligt på Fyn og i Jylland, og det gør at vi i øjeblikket i gang med at rekruttere salgskonsulenter til netop dette område.

Vores stadig voksende kundeportefølge stiller større og større krav til vores support-afdeling, og derfor rekrutterer vi i øjeblikket også flere medarbejdere til vores supportafdeling. Sidst på året vil vi lancere flere tiltag på support-området, som vil betyde en bedre service for vores kunder, samt mulighed for at løse endnu flere udfordringer hos vores kunder.

Alt i alt har vi store forventninger til resten af 2010, og i særdeleshed 2011, hvor vi også planlægger en række nye produkter og services, som skal udvide vores forretningsområde og produktudvalg, til fordel for både eksisterende og nye kunder.